Karl Heinz Stockhausen, komponist: ”Flyene der ramte World Trade Center d. 11. september 2001 er det største og mest ultimative kunstværk nogensinde. Er det kun voldelige aktioner, attentater og flykapringer, der har kraft nok til at ryste din virkelighed og få dig til at se?”, spørger A og B hinanden, mens Mohammed med kurs mod cockpittet bevæger sig gennem flyet med et barberblad i hånden. Klar til at styre flyet ind i World Trade Center. Når Mohammed nogensinde frem? Er det hele kun en leg? Findes A og B overhovedet, eller spiller de blot med i en The Truman Show-agtig virkelighed iscenesat af Hollywood-producenter?